Stormøde 2025 – Indbydelse

Vi vil hermed gerne byde velkommen til datalogforeningens stormøde 2025.

I år er temaet for stormødet robotter.

Vi skal først høre om robotter fra lektor på Aarhus Universitet Xuping Zhang. Han vil give et overblik over forskningen og undervisningen indenfor robotteknologi på universitetet.

Dernæst vil Søren Udby fra Region Syddanmark tale om robotter og automationsløsninger på Odense Universitets Hospital og hvordan de er lykkedes med at gøre robotter til en del af hverdagen på hospitalet.

Når vi så har fået en velfortjent frokost, skal vi bruge eftermiddagen på robotsumo. Hans Klysner fra RobotWorkshop vil guide os igennem et par forhåbentligt fornøjelige timer, hvor vi i hold skal bygge nogle robotter, der til sidst skal kæmpe mod hinanden, med pæne præmier til vinderne.

Vi har igen i år valgt at stormødet afholdes på matematisk institut. Vi spiser i matematisk kantine og alle foredrag bliver afholdt i auditorie D1.

Tag godt imod vores foredragsholdere og nyd dagen med de gamle studiekammerater, så vi får en god dag sammen. Vi glæder os til at se dig på et rigtig spændende, sjovt, tankevækkende og hyggeligt stormøde 2025.

De bedste hilsener – Stormødegruppen 2025: Jan J., Astrid Ø., Christian L. og Holger J.

Tilmeldingen foregår her. Frist for tilmelding er fredag den 17. oktober 2025.

Du kan se hvem der kommer her.

Tid og sted

Lørdag d. 1. november 2025, Matematisk Institut, Ny Munkegade 116, 8000 Århus C.

Program

8.45Ankomst og morgenmad
9.30Robotics research and education at AU
Xuping Zhang, Aarhus Universitet
10.30Kaffepause
10.45Robotter og automationsløsninger på OUH
Søren Udby, Region Syddanmark
12.00Frokost
13.00 – 16.30Workshop ved RobotWorkshop.dk
ca. 14.30Kaffepause
17.00Generalforsamling
18.30Transport til restaurant
19.30Middag på restaurant 

Pris

For deltagelse i dagsarrangement: 200 kr
For deltagelse i aftensmiddagen: 200 kr

Indbetales på Giro 1686720. I netbank er det en ‘Type 1’ betaling.

Tilmelding

Frist for tilmelding er fredag den 17. oktober 2025.

Oplægsholdere:

Xuping Zhang

PhD, Associate Professor

Sektionsleder for Mekatronik og Dynamik, Aarhus Universitet, lektor, Institut for Mekanik og Produktion – Mekatronik og Dynamik.

Uddannelse: Mechanical Engineering, PhD, Dynamic Modeling and Active Vibration Control of a Planar 3-PRR Parallel Manipulator with Three Flexible Links, University of Toronto

Basically, my talk will first give a brief overview on the robotics research and education at AU. Then I will focus on talking about our research in robotic manipulation and interaction: design, modelling, and control powered by digital twin and AI technology, with applications to manufacturing and production, inspection and maintenance, and health engineering.

Søren Udby

Søren modtog en BSc i Global Business Engineering inden for Healthcare Technologies i 2013 efterfulgt af en MSc i Projektledelse inden for Teknisk Innovation i 2015 fra Lancaster University, England. Efter seks år som Senior Project Manager for en britisk ingeniørvirksomhed, hvor han udviklede AI- og sensorteknologiløsninger til NHS og lufthavne, vendte Søren tilbage til Danmark i 2020 for at tiltræde sin nuværende stilling som Daglig Leder for Forsknings- og Innovationscenteret for Kliniske Robotter [Centre for Clinical Robotics (CCR)] på Odense Universitetshospital. CCR er en del af Afdelingen for Klinisk Udvikling sammen med søstercentrene Centre for Medical Innovative Technologies (CIMT) og Centre for Clinical Artificial Intelligence (CAI-X). 

Søren har omfattende erfaring med at arbejde med nationale og internationale partnere på både små og store teknologiske innovationsprojekter. Hos CCR er Søren ansvarlig for at identificere og matche kliniske behov fra hospitalet med potentielle tekniske løsninger fra eksterne virksomheder og forskere sammen med et stærkt team af innovationskonsulenter.

Oplæg: Robotter og automationsløsninger på OUH – Hvordan vi er lykkedes med at gøre robotter til en del af hverdagen på hospitalet

Oplægget handler om vores setup i CCR som en del af innovationskulturen på OUH, hvad det er vi arbejder med og hvorfor, afsluttede med en række eksempler på de nuværende robotter inkl. baggrund/behov og hvordan vi kom frem til en brugbar løsning. 

Robotworkshop – Hans Klysner

Robotworkshop udvikler lærerige og engagerende aktiviteter, der forener leg med robotter og digitale teknologier. Vi tilbyder teambuilding til virksomheder og faciliterer workshops for børn og voksne på kulturinstitutioner.

Mennesket bag Robotworkshop.dk er, Hans Klysner. Robotworkshop har kontor på Godsbanen i hjertet af Aarhus. Jeg har altid arbejdet digitale teknologier og siden 2014 med robotter, workshops, leg og læring. Blandt andet som workshopinstruktør hos Coding Pirates for børn i alderen 8-15 år. Med Robotworkshop har jeg lavet events og workshops for bl.a. for IDAs medlemmer og ansatte ved Ørsted, Grundfos Novo Nordisk, Danfoss, Novozymes og Microsoft.

Robotsumo med LEGO Mindstorms robotter
Workshoppen med Robotsumo sætter fokus på samarbejde, problemløsning og kreativitet. Aktiviteten skaber en god fælles oplevelse for deltagerne og mulighederne med robotteknologi.
Robotsumo er legende og aktiviteten engagerer alle deltagere, uanset deres tekniske færdigheder. Vi bygger LEGO robotter og programmerer dem til kamp. Vi afslutter med en underholdende konkurrence og præmieoverrækkelse. Læs mere om Robotsumo: https://robotworkshop.dk/teambuilding/robotsumo-teambuilding/