Vi vil hermed gerne byde velkommen til datalogforeningens stormøde 2024.
Et stormøde, vi har givet overskriften: Et tilbageblik – og hvor er vi nu?
Vi har tre foredrag på programmet. Ole Lehrmann Madsen vil først tale om objektorienteret programmering dengang, nu og i fremtiden. Magnus Madsen vil derefter fortælle om FLIX et funktionelt programmeringssprog udviklet på Aarhus Universitet. Endelig vil Aino Corry fortælle os om hvorvidt det (stadigvæk) er en god ide at anvende agile processer i softwareudvikling.
Da emnet er af historisk karakter har vi valgt at stormødet vender tilbage til de gule rammer på matematisk institut. Vi spiser i matematisk kantine og alle foredrag bliver afholdt i auditorie D1.
Udover de tre spændende foredrag får du også muligheden for at komme med på en rundvisning på Steno Museet. Vi har booket to forskellige rundvisninger, hvor man så kan vælge den man helst vil deltage i.
Efter rundvisningen returnerer vi til Matematisk institut til generalforsamlingen.
Tag godt imod vores foredragsholdere og nyd dagen med de gamle studiekammerater, så vi får en god dag sammen. Vi glæder os til at se dig på et rigtig spændende, sjovt, tankevækkende og hyggeligt stormøde 2024.
De bedste hilsener – Stormødegruppen 2024: Jan J., Majbritt K. M., Astrid Ø., Christian L. og Holger J.
Tilmeldingen foregår her. Frist for tilmelding er fredag den 18. oktober 2024.
Du kan se hvem der kommer her.
Tid og sted
Lørdag d. 2. november 2024, Matematisk Institut, Ny Munkegade 116, 8000 Århus C.
Program
8.45 | Ankomst og morgenmad |
9.30 | Objektorienteret programmering – Ole Lehrmann Madsen |
10.15 | Kaffepause |
10.30 | Funktionel programmering – Magnus Madsen (FLIX) |
11.30 | Frokost |
12.15 | Agile før og nu – Aino Vange Corry |
13.15 | Kaffepause |
14:00 | Steno museum rundvisning A) “Det nysgerrige menneske” (Videnskabshistorisk afdeling) B) ”Videnskab er lidenskab” (Medicinskhistorisk afdeling) |
15:00 | Steno museum – fri leg |
15:45 | Afrunding af dagens program |
16:30 | Generalforsamling (På matematisk institut) |
18:30 | Middag på restaurant |
Pris
For deltagelse i dagsarrangement: 128 kr
For deltagelse i aftensmiddagen: 128 kr
Indbetales på Giro 1686720. I netbank er det en ‘Type 1’ betaling.
Tilmelding
Frist for tilmelding er fredag den 18. oktober 2024.
Oplægsholdere:
Ole Lehrmann Madsen
Objektorienteret programmering dengang, nu og i fremtiden
Objekt-orienteret programmering men også objekt-orienteret modellering startede med
udviklingen af SIMULA tilbage i 1960’erne. SIMULA blev udviklet af Kristen Nygaard og
Ole-Johan Dahl ved Norsk Regnesentral i Oslo.
SIMULA var oprindelig udviklet til simulering men blev senere i en ny version et generel
programmering og har haft stor påvirkning på programmering og programmeringssprog.
Dette omfatter abstrakte datatyper, det første højniveau sprog for parallel programmering
Concurrent Pascal og selvfølgelig de mange objekt-orienterede sprog der kom til senere. I
1980’erne kom der desuden fokus på objekt-orienteret modellering og grafiske sprog som
UML.
Jeg vil i foredraget beskrive baggrunden for SIMULA, SIMULAs bidrag og påvirkning,
herunder fremkomsten af sprog som Smalltalk, C++, Objective C, Java, C# og mange
flere.
Jeg vil også komme ind på mit samarbejde med Kristen Nygaard, Birger Møller-Pedersen
og Bent Bruun Kristensen omkring udviklingen af Beta sproget.
I forhold til fremtiden kan man jo kun gisne, men jeg vil give mit syn på hvor jeg ser objekt-
orienteret- programmering og modellering nu og hvilke problemer, jeg mener, der er og så
pege på retninger udviklingen måske kan tage.
Biografi
Ole Lehrmann Madsen er professor i datalogi ved Aarhus Universitet og uddannet som
datalog fra samme sted. Han var direktør for Alexandra Instituttet A/S fra starten i 1999
til han stoppede ved udgangen af 2019.
Han har arbejdet sammen med Krisen Nygaard siden starten af 1970’erne, hvor Nygaard
var gæsteprofessor ved Datalogisk Institut, til han døde i 2002.
Han var i 1984/85 gæst på Stanford Universitetet hvor han bl.a. arbejdede med Lisp og
Loops som var en objekt-orienteret overbygning til Lisp. I 1994/95 var han gæst hos Sun
Micro Systems hvor han bl.a. arbejde med Self som er et prototype-baseret objekt-
orienteret sprog.
Fra 1986-1991 var han projektleder på den danske del af Mjølner projektet hvor Mjølner
Beta Systemet blev udviklet og som lagde grunden til virksomheden Mjølner Informatics
hvor han i starten var direktør og senere bestyrelsesformand frem til virksomheden blev
solgt til Norlys i 2022.
Magnus Madsen
Magnus Madsen is an associate professor at Aarhus University.
The Flix Programming Language
In this talk, I will present an overview of the Flix programming language, a functional, imperative, and logic programming language developed at Aarhus University and by a community of open-source contributors.
I will begin with a brief introduction to type and effect systems and then present three Flix-specific features: purity reflection, polymorphic effect exclusion, and associated effects.
I will conclude the talk with some reflections on principled programming language design.
Aino Corry
Forfatter til “Retrospectives Antipatterns”, er underviser, teknisk konferenceredaktør og retrospective-facilitator. Hun har en kandidatgrad og en ph.d. i datalogi. Hun har mere end 20 års erfaring med agile processer (med andre ord; hun er gammel). Hun underviser også i, hvordan man underviser i datalogi til undervisere i datalogi på Aarhus Universitet, og lever dermed op til navnet på sin virksomhed; Metadeveloper. I sin fritid løber og synger hun (men ikke på samme tid).
Agile før og nu
Hvor kommer det egentlig fra, det der med at arbejde agilt? Hvorfor opstod det? Er det stadig en god ide at anvende agile processer i softwareudvikling? Er det at bruge Scrum det samme som at arbejde agilt? Hvorfor er blæksprutter så vanvittig fascinerende? Hvad siger vores branche om at arbejde agilt nu? Og hvorfor? Og hvad er fremtiden for agil udvikling?
Disse og flere spørgsmål kan du få svar på hvis du møder op med et åbent sind til Ainos foredrag. (Hvis du møder op med et lukket sind er det ok bare at sidde med sin telefon hele tiden og løse sudoku eller være på Reddit)